torsdag den 14. februar 2013

Velkommen

Velkommen til byen Downtown Kaosville - stedet hvor KAOS er er kongen, og hvor alting går en lille smule for stærkt til man sådan rigtig når at tænke sig om

Kaosville har fire faste indbyggere og en masse besøgende

Her bor Far Sune med samurainavnet Klippemanden Der Vil
Far Sune er fundamentet og den solide. Det er ham, der holder klippefast på formerne og formår at tilføje en vis portion sanity til byen.
Men han er også den med absolut aller mest travlt, for han har altid masser af projekter og der er fuld knald på
Han teamer op sammen med Mor Christina 

Mor Christina bærer indianernavnet Med vind i håret 
Hun tilføjer utømmelige brønde af optimisme og smil, men hun er i sig selv en kaosfaktor af kaliber, og hun efterlader ofte et spor af rod og uafsluttede projekter bag sig

Sammen står Far Sune og Mor Christina skulder mod skulder, med beslutsomhed og en stor portion mod overfor den største udfordring nogen sinde - den evige kamp om herredømmet mod Kaospiloterne

Kaospiloterne er et tag team bestående af Max Rock med super robotnavnet Wolfram - mr. jeg-har-så-meget-krudt-i-røven-jeg-ikke-ved-hvor-jeg-skal-gøre-af-det og Eddie Ninja med zombieslayer-navnet Titan

Kaospiloterne er fra november 08, men begår endelig ikke den fejl at lade jer narre af deres sparsomme livserfaring og deres petit exoskelet - der gemmer sig en  force to be reckoned with inde i de små tvillinger.
Tillader du dig selv at blive forblændet af deres nuttethed har du allerede tabt
Men de er satme også RØVLÆKRE !!!

Det lille slot er LILLE.
56m2 danner de fysiske rammer om eventyret, så der arbejdes hele tiden på at optimere slottet, så det dur for alle

Men det er også blevet en passion og lidt som de gode gamle spillemaskiner, man kunne prøve på den lokale grillbar:
Du skal først igennem en masse baner, før du kommer til den store boss
Sådan er det også lidt med vores lejlighed - vi er ikke klar til noget nyt og større, før vi mestrer denne

Faktisk har vi taget en beslutning om at det er her - lige HER i hjertet af Vanløse - i den lillebitte lejlighed at vi bor.
For det er vores base, vores hemmelige hule, hvor vi kan være os og lade op
Det er som om lejligheden byder os velkommen hjem med en vellavet cocktail og en nakkemassage, hver gang vi træder ind over dørtrinnet.

Så hvorfor flytte?
Er m2 ikke som med harddisk-plads?
Man kan alligevel aldrig få nok, for man ender altid med at fylde dem op med lort

Opskriften på den bedste version af hjerterum er uanede mængder kærlighed, 96 kg mand med et hjerte af guld, 76 kg kvinde med et lyst sind, 2 portioner drenge-lækkermås på tilsammen 37 kg, masser af smil og latter, en knivspids realitetssans, en hel bunke optimisme, mindst en palle craziness og ikke mindst lysten til at passe og pleje den skrøbelige dej

Velkommen til Downtown Kaosville


1 kommentar:

  1. Tak du vind i håret!
    Har SAVNET dig i blogland og glæder mig til at følge jeres kaos!
    Kram maj

    SvarSlet