lørdag den 16. februar 2013

Dinokagen og gøgleren

Mig og Eddie har bagt en kage

Drengene var inviteret til fødselsdag hos en af bedste-kammeraterne, men min lækre mindstemand har haft feber siden i tirsdags, og er desværre ikke helt på toppen
(altså det er jo ikke fordi han ligger stille og kamp-stener, som vi andre gør, når vi er feberramte)

Så som et plaster på såret over den manglende fødseldagsfest og at brormand kom af sted, ja så bagte vi altså en kage
En dino-kage !!!

Selve kage var noget så old school som en marmor-kage.

Jeg solgte den ved at kalde den en tiger-kage.
Er ikke sikker på at den 4 årige arving er lige så begejstret for den særlige kalkstrn, som sin mor
Men en tiger-kage ... Det er Grrrrrrrrrreat

Så i ovnen med dejen og så vente vente vente ... Og lidt mer vente
Nu kom vi til det fede - kage dekor !

Den fik ikke for lidt med farve, dinoer og andet pynt

Hell, vi genskabte endda asteroiden, (faktisk to gange - stakkels dyr) der udryddede de vellidte dinoer, hvilket jeg naturligvis undlod at udpensle - han har jo set Disneys Dinosaurerne, så vi er ligesom up to date

Men kagen var god - det var bestemt ikke lige så sjovt at spise den, som at skabe den, men kagen tjeneste sit formål med stor underholdningsværdi

Mandens kommentar:
"Du er altså en gøgler, men god kage"

God lørdag











fredag den 15. februar 2013

Ikea Hacks

Kender I siden ikea hackers ?

Her poster folk forskellige, meget kreative modifikationer af Ikea produkter
Nogle af dem er pretty awesome

Se f.eks. denne lysekrone

Herhjemme hacker vi også løs på Ikea

Drengenes køjeseng er lavet af to Sniglar børneseng, som så er malet sorte og har fået tilføjet en stige og en skyskraper i ægte superhelte-stil



Manden har dog lavet det svedigste hack ever.
Og jeg ved godt at det er noget, man siger om så meget, men jeg mener det
Det svedigste hack EVER !!!


Han har ud af rammen til en simpel Billy reol med døre samt en børnesikring lavet en væg med dør indtil hans studiehule
Yessir - det holder 100

Se selv






torsdag den 14. februar 2013

Velkommen

Velkommen til byen Downtown Kaosville - stedet hvor KAOS er er kongen, og hvor alting går en lille smule for stærkt til man sådan rigtig når at tænke sig om

Kaosville har fire faste indbyggere og en masse besøgende

Her bor Far Sune med samurainavnet Klippemanden Der Vil
Far Sune er fundamentet og den solide. Det er ham, der holder klippefast på formerne og formår at tilføje en vis portion sanity til byen.
Men han er også den med absolut aller mest travlt, for han har altid masser af projekter og der er fuld knald på
Han teamer op sammen med Mor Christina 

Mor Christina bærer indianernavnet Med vind i håret 
Hun tilføjer utømmelige brønde af optimisme og smil, men hun er i sig selv en kaosfaktor af kaliber, og hun efterlader ofte et spor af rod og uafsluttede projekter bag sig

Sammen står Far Sune og Mor Christina skulder mod skulder, med beslutsomhed og en stor portion mod overfor den største udfordring nogen sinde - den evige kamp om herredømmet mod Kaospiloterne

Kaospiloterne er et tag team bestående af Max Rock med super robotnavnet Wolfram - mr. jeg-har-så-meget-krudt-i-røven-jeg-ikke-ved-hvor-jeg-skal-gøre-af-det og Eddie Ninja med zombieslayer-navnet Titan

Kaospiloterne er fra november 08, men begår endelig ikke den fejl at lade jer narre af deres sparsomme livserfaring og deres petit exoskelet - der gemmer sig en  force to be reckoned with inde i de små tvillinger.
Tillader du dig selv at blive forblændet af deres nuttethed har du allerede tabt
Men de er satme også RØVLÆKRE !!!

Det lille slot er LILLE.
56m2 danner de fysiske rammer om eventyret, så der arbejdes hele tiden på at optimere slottet, så det dur for alle

Men det er også blevet en passion og lidt som de gode gamle spillemaskiner, man kunne prøve på den lokale grillbar:
Du skal først igennem en masse baner, før du kommer til den store boss
Sådan er det også lidt med vores lejlighed - vi er ikke klar til noget nyt og større, før vi mestrer denne

Faktisk har vi taget en beslutning om at det er her - lige HER i hjertet af Vanløse - i den lillebitte lejlighed at vi bor.
For det er vores base, vores hemmelige hule, hvor vi kan være os og lade op
Det er som om lejligheden byder os velkommen hjem med en vellavet cocktail og en nakkemassage, hver gang vi træder ind over dørtrinnet.

Så hvorfor flytte?
Er m2 ikke som med harddisk-plads?
Man kan alligevel aldrig få nok, for man ender altid med at fylde dem op med lort

Opskriften på den bedste version af hjerterum er uanede mængder kærlighed, 96 kg mand med et hjerte af guld, 76 kg kvinde med et lyst sind, 2 portioner drenge-lækkermås på tilsammen 37 kg, masser af smil og latter, en knivspids realitetssans, en hel bunke optimisme, mindst en palle craziness og ikke mindst lysten til at passe og pleje den skrøbelige dej

Velkommen til Downtown Kaosville